Godt at vide om Shelterliv
Hvordan er det med vildmarksbad, sengetøj og madlavning? Her finder I svar på de mest almindelige spørgsmål, så I nemt kan planlægge jeres ophold. Savner I et svar, er I altid velkomne til at kontakte os.
Hvor ligger Shelterliv?
Shelterliv ligger i Flemming nær Horsens i Østjylland. Her kan I nyde et privat ophold med ro, hygge og tid sammen.
Har vi området for os selv?
Ja, shelterområdet med vildmarksbad, bålplads og siddepladser er kun til jer under opholdet. I deler ikke området med andre gæster.
Hvor mange personer er der plads til?
Shelteret har plads til op til fire personer og egner sig til højst tre voksne eller to voksne og to børn. Det er oplagt til en kærestetur, en familietur eller et ophold med venner.
Er vildmarksbadet inkluderet i prisen?
Ja, det store, brændefyrede vildmarksbad er inkluderet i opholdet. Efter aftale, kan det blive opvarmet og klar ved ankomst, så I kan begynde opholdet med afslapning i det varme vand.
Skal vi selv medbringe dyner og sengetøj?
Nej, vi sørger for madrasser, dyner, puder og sengetøj. Shelteret har desuden dør, strøm og hyggelig belysning.
Kan vi bestille tapas eller andre tilkøb før ankomst?
Ja, vi kan arrangere tapas til jeres ophold. Det skal bestilles senest dagen før ankomst – kontakt os for at aftale nærmere.
I kan også tilvælge vin og brænde til madlavning og bålhygge ved booking eller ved at kontakte os før ankomst.
Er der toilet og bad?
Ja, I har adgang til et privat toilet med håndvask og varmt vand samt en udendørsbruser med varmt vand. Faciliteterne deles ikke med andre gæster.
Kan vi lave mad hos Shelterliv?
Ja, I kan lave mad over bål eller på gasgrillen. I har også adgang til køleskab og tekøkken med mikroovn, airfryer og espressomaskine.
Fra sæson 2027 får I desuden et udekøkken med vask, gasblus og skabe med gryder, pander, service og andet køkkenudstyr.
Skal vi selv medbringe brænde?
Brænde til opvarmning af vildmarksbadet er inkluderet i opholdet. Brænde til madlavning og hygge ved bålet kan tilkøbes hos os. Den aktuelle pris fremgår af vores prisside og booking.
Må vi tage hund med?
Ja, hunde er velkomne hos Shelterliv mod et tillæg pr. ophold. Husk at tilføje hunden ved booking. Den aktuelle pris fremgår af vores prisside og booking.
Kan vi ombooke eller afbestille vores ophold?
I kan afbestille gratis indtil 7 dage før ankomst. Ved afbestilling mindre end 7 dage før ankomst refunderes depositummet ikke.
Har I brug for at flytte opholdet eller ændre jeres booking, er I altid velkomne til at kontakte os, så vi sammen kan se på mulighederne.
Ubesvaret spørgsmål
Vi hjælper gerne med spørgsmål og ønsker til jeres ophold. Skriv til os – vi glæder os til at høre fra jer.